Mit navn er Anders Gimm, og jeg blev udlært som tømrer i 2008. For cirka to år siden besluttede jeg mig for at blive selvstændig tømrermester. Jeg bor i Gjern sammen med min kone og to drenge.

Værdier

Det er sjovt og givende at være med til at skabe noget nyt. Derfor er der brug for respektfuldt håndværk. I hvert eneste projekt sætter jeg min faglige stolthed på spil, for det synes jeg, der er brug for i en verden, hvor alting skal gå hurtigere og hurtigere. Godt tømrerarbejde tager nu engang den tid, godt tømrerarbejde tager. Hurtige løsninger er som regel halve løsninger, og det kan hverken du, som kunde, håndværket eller min faglighed være tjent med.

Det er desværre mange kunders oplevelse, at det er svært at gennemskue både priser og arbejdstider, når man hyrer en håndværker. Derfor er der brug for ærligt engagement. For mig er et ord et ord og en aftale en aftale. Jeg forsøger også at være så gennemskuelig i mine priser som overhovedet muligt.

Når du kontakter mig omkring dit projekt, håber jeg også, at vi kan indgå en dialog om, hvordan udfordringen løses bedst. For det handler om, du bliver glad og stolt for resultatet, og jeg er naturligvis også interesseret i lægge navn til den bedst mulige løsning.

Kontakt mig for et uforpligtende tilbud.

MesterGimm2